19.rodada - Flamengo

Go to content

Main menu:

19.rodada

Arkiv > 2017 > August
 
Men hvad er der sket i klubben, der ved sæsonstarten proklamerede sig som vindere af Copa Libertadores?
 
Flamengo har siden 1970’erne været blandt Brasiliens største, og storhedstiden i begyndelsen af 80’erne er stadig noget, der huskes blandt fans og journalister. Det var blandt andet tydeligt, da de rød-sorte hjemme på Marcanã spillede Copa Libartadores, hvor de over 50.000 fans havde lavet en tifo med de to årstal 1981 og 2017. Smilet stivnede dog hurtigt, da holdet sagde farvel til turneringen efter den indledende runde. Den store skuffelse var da heller ikke til at tage fejl af, og kritikken haglede nedover alle, såvel spillere som træner. Når man kigger Flamengos spillertrup igennem, er det imidlertid en stjerneparade af spillere, som de fleste europæiske hold ville ønske, de havde i truppen. De fleste danskere vil kunne nikke genkendende til spillere som Diego Ribas, Paulo Guerrero, Dario Conca, Diego Alevs og vidunderdrengen Vinicius Jr. De prominente navne til trods er det indtil videre kun blevet til 7 sejre i 19 kampe, og selvom Flamengo kun har tabt 4 kampe, er den nuværende 5. plads under al kritik. Siden sæsonen startede har træner Ricardo forsøgt sig med forskellige formationer i bagkæden, der alle har vist sig at være mangelfulde. Set fra sidelinjen har der manglet tempo og mobilitet i forsvaret, hvilket falder tilbage på holdets anfører Réver.  Révers kvaliteter er mange, men den 32-årige stopper er i mange henseender sin egen værste fjende. Hans største svaghed er hans manglende hurtighed, der har kostet Flamengo mange mål. Set med brasilianske øjne er han alt, hvad man kan forvente af en stopper. Han er stor, robust, høj og kontant, men da han mangler tempo, forsvarer han ofte på baglinjen, hvilket giver plads til modstanderens angribere, som nemt kan sende bolden i mål. I størstedelen af Flamengos kampe har holdet presset deres modstandere, men overtaget til trods har mange modstandere formået at score, hvilket beviser, at holdets bagkæder ikke taler sammen og samtidig er placeret for langt fra hinanden. Kort sagt, hvis de rød-sorte skal lukke færre mål ind, må kæderne tale sammen og lukke bedre af for modstanderne.
 
Diskrepansen mellem fans og træner skal heller ikke glemmes. Da klubben op til sæsonen forfremmede U21-træner Zé Ricardo var alle glade, og resultaterne fulgte derefter. Men da Copa Libertadores og mesterskabet gik i gang, blev det hverdag for den afdæmpede træner. Trods nederlag og shitstorm fra de krævende fans blev Ricardo dog ved og holdt fast i sine ideologi, hvilket skulle vise sig at koste ham jobbet i sidste ende. Om afskedigelsen er retfærdig kan diskuteres, men måske burde klubben ignorere hånen fra fansene og lade Ricardo færdiggøre sit arbejde med de mangler og fejler, det nu måtte medføre.
 

Hvem skal så overtage den udsatte trænerpost hos Flamengo, nu da Ricardo er ude?
 Indtil videre snakkes der meget om den colombianske træner Reinaldo Rueda, der for tiden træner den colombianske klub Atletico Nacional. Selvom Rueda i manges øjne er drømmetræneren, må ansættelsen af Rueda  efter al sandsynlighed betegnes som utopi, og reelt set tyder alt på, at Flamengo ligesom tidligere vil benytte sig af hjælpetræner Jayme de Almeida, der tilbage i 2013 sikrede Flamengo deres tredje pokalsejr. Pt. er spekulationerne mange, og Flamengo kører med opsigelsen af Ricardo en charmeoffensiv overfor pressen, hvilket kun gøder spekulationerne hos klubbens kritikere.
Hvem der bliver træner, kan vi kun gætte på, men om det er det eneste, der skal til for at vende skuden, vil tiden vise. Det store spørgsmål er: Hvad skal der til for at Brasiliens største klub igen står som en mastodont på det sydamerikanske fodboldkontinent…

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu