31 Rodada - Flamengo

Go to content

Main menu:

31 Rodada

Arkiv > 2017 > November
Kampen:
Det var langt fra to passive hold der gik på banen, og begge forsøgte at dominere og stå stærkt i forsvaret. Det betød at der det første kvarters tid ikke bød på de store chancer, og det var Luan som brød ”tavsheden” da han efter 14 minutter havde første forsøg på mål. Flamengo svarede dog hurtigt igen uden at Rafael Vaz dog fik scoret.
Både Flamengo og Grêmio prøvede at komme frem på banen, men da begge holds forsvar var godt pakket, var der ikke meget plads til holdenes offensive kræfter. Dog kom der et par chancer da Flamengo efter 24 minutter ved Geromel var tæt på at bringe gæsterne i front. Kort efter var det den senere målscorer Éverton Ribeiro der forsøgte sig uden det dog blev rigtigt farligt.
De to chancer fik Grêmio til at sætte tempoet i vejret, og selvom de havde mest tid på bolden, blev spillet ødelagt af for mange fejlafleveringer. Første oplagte chance kom først efter 34 minutter da Renê var tæt på at bringe hjemmeholdet i front.
Trods boldbesiddelsen var det først i halvlegens døende minutter at hjemmeholdet fik det endelige overtag. Det gav blandt andet en stor chance til Ramiro, men trods presset holdte Flamengo skansen, så begge hold kunne gå til pause uden scoring.

2. Halvleg var knapt fløjtet i gang før Flamengo havde bragt sig i front på et hurtigt kontraangreb med Flamengos to Évertoner. Everton Ribeiro spillede Éverton Silva fri som headede bolden i nettet bag den tidligere Flamengo målmand Pauo Victor. 47 minutter spillet og 1-0 til Flamengo
Bagud på hjemmebane var bestemt ikke tilfredsstillende for Grêmio, der straks bed fra sig, og var tæt på at udligne da Fernandinho var særdeles tæt på at sende bolden i nettet bag Diego Alves.
Flamengo så også ud til at have fundet et ekstra gear hvilket var tæt på at give bonus da Cuéllar var tæt på at bringe Flanego på 2-0, men afslutningerne var for svage og derved forblev stillingen status quo.
Grêmio gav ikke op, og med små 20 minutter tilbage kom udligningen da Éverton på oplæg af Ramiro, bragte hjemmeholdet på 1-1. Målet gav Grêmio blod på tanden, og holdet benyttede Flamengos forvirring omkring målet til at bringe sig foran da Édilson spillede Éverton fri, som bragte Grêmio i front med 2-1.
Flamengo prøvede at svare igen, men Grêmio havde for alvor overtaget, så de rød-sorte havde svært ved at svare igen. Det betød at hjemmeholdet med lethed kunne fortsætte deres pres og da holdet stjerne Luan, med ti minutter tilbage, sendte bolden i nettet var løbet kørt og Flamengo kunne tage tilbage med endnu et pointtab i kufferten.
GRÊMIO 3 X 1 FLAMENGO
Sted: Arena do Grêmio, Porto Alegre (RS)
Dato: Søndag d.5/11 2017
Tidspunkt: 17.00 lokal tid, 20.00 dansk tid
Dommer: Raphael Claus – SP (FIFA)
Linjevogtere: Marcelo Carvalho Van Gasse – SP (FIFA) og Tatiane Sacilotti dos Santos Camargo – SP (FIFA)
Betalende tilskuere: 18.199
Gule kort: Ingen
Røde kort: Ingen
Mål
GRÊMIO: Éverton efter 69 og 71 minutter; Luan efter 81 minutter
FLAMENGO: Éverton Ribeiro efter 46 minutter
GRÊMIO: Paulo Victor; Edílson, Pedro Geromel, Kannemann og Marcelo Oliveira; Michel, Arthur og Ramiro (Léo Moura); Luan, Fernandinho (Éverton) og Jael (Beto da Silva)
Træner: Renato Portaluppi
FLAMENGO: Diego Alves, Pará, Rhodolfo, Rafael Vaz og Renê (Vinícius Júnior); Gustavo Cuéllar (Lucas Paquetá), Márcio Araújo, William Arão (Geuvânio), Éverton Ribeiro; Éverton og Felipe Vizeu
Træner: Reinaldo Rueda
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu