April - Flamengo

Go to content

Main menu:

April

Arkiv > 2015
20/4 2015
Nederlag og uløste frustrationer
Campeonato Carioca 2. semifinale

Aftenens klassiker mellem Flamengo og Vasco blev et vendepunkt for Vasco, der efter 11 kampe uden sejr over rivalerne endelig fik oprejsning. Sejren til Vasco blev grundlagt efter 61 minutter, da Serginho blev tilkendt et straffespark, som med garanti vil blive diskuteret de næste mange dage. Udover det omdiskuterede straffespark begyndte konspirationsteorierne hurtigt at snakke om urent trav. Af de fire semifinalister var det Flamengo og Fluminense, der trak de korteste strå, hvilket mange mener, er nøje tilrettelagt af Rios fodboldforbund FERJ, der de sidste uger har været udsat for massiv kritik af netop Flamengo og Fluminense. Læs mere

13-04-2015

Fight i stedet for fodbold
Campeonato Carioca 1. semifinale


Efter den indledende runde af Campeonato Carioca er afsluttet, blev de første semifinaler afviklet hhv. lørdag og søndag. Lørdag vandt Fluminense 2-1 over Botafogo, mens Flamengo og Vasco spillede 0-0 søndag aften.
Kampen mellem Flamengo og Vasco var en intens affære, der bød på hele elleve gule kort - samt en dommer, der ikke formåede at holde styr på sagerne. Spillet på banen var en blandet affære, hvor Vasco startede bedst men senere overlod scenen til Flamengo. Det målløse resultat betyder nu, at Vasco ikke har besejret Flamengo i hele 11 kampe, hvilket er ny rekord. Hvad turneringen angår, er det også Flamengo, der her har trukket det længste strå. Da Flamengo er foran Vasco i tabellen, er kravet for en finaleplads ikke en samlet sejr, da de rød-sorte kan nøjes med uafgjort i begge kampe.
Der er derfor lagt op til et endnu større brag, når returkampen spilles på Maracanã næste søndag.


06-04-2015

Protester, rødt kort og 3-0 til Flamengo
Campeonato Carioca 14 runde


Foran 40.971 betalende tilskuere, fik Flamengo bevist at de pt. er det bedste hold i Rio, da de i aftes vandt 3-0 over rivalerne fra Fluminense.
Sejren betyder, at Flamengo nu er 100 % sikre på at spile om medaljer i statsmesterskabet, da de med 53 point er alene i toppen, to point foran Botafogo, og fem point foran Vasco på tredjepladsen. Sidste runde af gruppespillet spiller onsdag aften. Selvom det ikke blev den kamp mange havde forventet, var der stadig masser af dramatik. Med to gule kort i første halvleg måtte Fred se sig henvist til omklædningsrummet. Samtidig havde dommer Wagner do Nascimento Magalhães, en del tvivlsomme kendelser der efterfølgende gjorde ham særdeles upopulær på lægterne.
Til trods for klubbernes rivalisering, gik de begge på banen med sorte sløjfer på trøjerne, da de sammen valgte at protestere over Rios Fodboldforbund FERJ, som tidligere på ugen gav Flamengos træner karantæne for at have udtalt sig negativt om forbundet.
Kampen. Læs mere

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu