Det kan ikke diskuteres, at det var Flamengo, som lagde bedst fra land. På et fint kontraangreb i højresiden kunne Vinicius Jr. sende en fin pasning ind til Lucas Paqueta, som sendte bolden i nettet bag en chanceløs Caíque, før uret havde rundet 30 sekunder. Målet lod dog ikke til at berøre Vitória synderligt, og med Denilson i front gik de offensivt til værks og lagde pres på Flamengo. Der gik dog heller ikke lang tid, før hjemmeholdet fik udbytte af deres anstrengelser, da dommeren fløjtede og pegede på pletten - straffespark til Vitória. Situationen var langt fra simpel, og efter hændelsen ændrede kampen også karakter, hvilket resulterede i, at dommeren mistede grebet og havde svært ved at holde styr på spillerne. Årsagen til straffesparket kom efter en klumpspilssituation, hvor bolden endte hos Denílson, som skød på mål men ramte Everton Ribeiro i hovedet. Som refleks havde Everton begge hænder i vejret, og det fik fløjten til at lyde, selvom der ikke var hånd på bolden. Dommer Wagner Rewey var ikke i tvivl. Rødt kort til Everton og straffe til Vitória, som Yago udnyttede til perfektion.