20-08-2017
Wunderkid sænker bundproppen
Brasileirão 21. runde
Efter tre nederlag og en enkelt uafgjort skulle Flamengo rejse sig, og holdets nye træner skulle vise, om han ville være i stand til at få klubben tilbage på rette spor i aftenens kamp mod oprykkerne fra Atlético-GO. Drømmene om mesterskabet forsvandt for tre uger siden, så for Flamengo drejer det sig om at blive i top 4, der giver direkte adgang til Copa Libertadores. Med de sidste ugers magre resultater er Flamengo dumpet ned i tabellen og var før aftenens kamp på 6. pladsen, á point med løverne fra Sport Recife. Ligesom det første møde med Atlético var det Flamengo, der gik sejrrige fra banen, og denne gang var det takket være klubbens wunderkid og kommende Real Madrid-spiller Vinicius Jr. samt hans partner in crime den kun 19-årige Lucas Paquetá.
Med sejren har Flamengo nu tanket selvtillid forud for onsdagens retursemifinale i den brasilianske pokalturnering. I næste runde af mesterskabet skal de rød-sorte møde ”Orkanen” fra Altético Paranaense.
Men hvordan forløb kampen mellem det potentielle tophold og potentielle nedrykkere?
Læs mere om kampen