Brasileirao 13 rodada - Flamengo

Go to content

Main menu:

Brasileirao 13 rodada

Arkiv > 2015 > Juli
Kampen:
De to hold så ud til at passe godt til hinanden, da begge gik fornuftigt til dagens opgave. Som hjemmebanehold var Flamengo en kende mere på mærkerne, og fik spillet på fløjene til at fungere. Med Marcelo Cirinos hurtighed i højresiden, så det ud til at det netop var ham, der skulle vise vejen til en hjemmebanesejr. Corinthians’ satsede på omstillinger, hvilket varFlamengos akilleshæl. Efter 26 minutter blev bolden opsnappet, og Elias fik spillet Vagner Love fri. Love afsluttede på César, og Elias kunne derfter lobbe bolden i mål. 1-0 til Corinthians. Målet chokerde Flamengo, og det gjorde det ikke bedre at både Elias og Vagner Love tidligere har spillet for Flamengo, og at Elias stadig rygtes tilbage til klubben.

Selvom Flamengo var rystede, fik Cirino kort efter chancen for at bringe lighed i regnskabet, uden det dog gav bonus. Flamengo fortsatte med deres pres på fløjene, men Corinthians havde ikke de store problemer med at holde de rød-sorte fra fadet. De kendte deres besøgstid i den anden ende, hvlket blev udnyttet på flotteste vis i halvlegens overtid. Uendel blev spillet fri i Corinthians venstreside, og kunne uden problemer sende bolden ind i feltet, som Renato Augusto uden problemer sendte i nettet bag et sovede forsvar. 2-0 til Corinthians.
Corinthians målmand Cássio gik ud i pausen, og overlod pladsen til Walter, som lagde ud med en flot redning. Nede med 2-0 prøvede Flamengo at komme tilbage i kampen, men Corinthians var hurtige til at få overtaget. Med gode kontraangreb var Malcom tæt på at gøre det til 3-0, men det var Jadson der efter 62 min. slog det sidste søm i Flamengos kiste. Med et højt pres fik Elias erobrobret bolden fra Jonas og sendte en sukkerbold ned til Jadson der firstimede bolden i nettet bag César. Bagud med 3-0 og med kvarter tilbage, faldt Flamengo fra hinanden, og da Jonas fik et mål anulleret forsvandt det sidste håb.
Hermed sluttede kampen med 3-0 til Corinthians, der i aftes var det store og bedste hold på banen. 
Flamengo 0x3 Corinthians
Sted: Estádio do Maracanã, Rio de Janeiro (RJ)
Dato:12. juli 2015
Tid: 16.00 lokal tid, 21.00 dansk tid
Dommer: Leandro Pedro Vuaden (RS)
Linjevogtere: Marcelo Bertanha Barison (RS) e Rafael da Silva Alves (RS)
Betalende tilskuere: 26.209
Advarsler: Jadson og Renato Augusto (Corinthians)
Mål: Elias efter 26 minutter, Uendel efter 48 minutter og Jadson efter 62 minutter.
FLAMENGO: César; Ayrton, Wallace, Marcelo og Jorge; Cáceres (Paulinho), Jonas, Canteros og Everton; Marcelo Cirino og Gabriel (Alan Patrick)
Træner: Cristóvão Borges
CORINTHIANS: Cássio (Walter); Fagner, Felipe, Gil og Uendel; Bruno Henrique; Jadson (Ralf), Elias, Renato Augusto og Malcom; Vagner Love
Træner: Tite
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu