Brasileirão 17 rodada - Flamengo

Go to content

Main menu:

Brasileirão 17 rodada

Arkiv > 2015 > August
Kampen.
Det var Flamengo der satte tempoet, og med Guerreo og Sheik i angrebet virkede det til at Ponte Pretas forsvar skulle få rigeligt at se til. Det var også Guerrero der fik kampens første store mulighed, da han efter fire minutters spil sendte et projektil af sted som gik tæt forbi Ponte Pretas overligger. Selvom Flamengo var spilstyrende havde Ponte Preta kort tid efter en pæn chance da Gilson udfordrede César, der trak det længste strå og holdte hjemmeholdet fra at score. Flamengo blev ved med at presse og havde kampen under kontrol. De rød-sortes næste stor chance kom efter 25 minutter, da Alan Patrick sendte et frispark ind til Guerrero, som headede bolden på stolpen.
To minutter senere udviklede det sig til et regulært skydetelt, og efter en gang flipperspil i feltet endte bolden hos Marcio Araújo der med en skævert sendte bolden ud til målspark. Som svar forsøgte Ponte Preta sig med lange bolde op af banen. Det betød at Bady efter en halv times tid fik opsnappet bolden og sendte den til Felipe Azevedo, der forsøgte sig uden den store succes. Med 4 minutter tilbage var det igen Flamengo der satte dagsordenen, da Sheik fra en spids vinkel skød bolden på stolpen. Bolden røg ud bland venner og fjender, og Guerrero fik chancen, men sendte bolden over mål.
2. halvleg fortsatte hvor den første slap, med Flamengo som det spilstyrende hold. Knapt var der fløjtet, før Guerrero fik en gylden mulighed for at bringe Flamengo i front. Selvom Flamengo sad på spillet, blev der længere mellem chancerne, og da de endelig kom ville bolden ikke ind. Sheik havde endnu et stolpeskud efter 63 minutter, men ind ville bolden ikke.
Bedst som alle troede det skulle gå Flamengos vej kom straffen. Efter 70 minutter sendte Biro Biro et hjørnespark ind i Flamengos felt. Pablo kom højest og fik stik mod odds og chancer sendt hjemmeholdet på vinderkurs. 1-0 til Ponte Preta.
Målet tog hårdt på Flamengo, der virkede frustrerede og opgivende. Træner Borges forsøgte sig med en offensiv og satte Gabriel på banen. Det hjalp ikke, og Flamengos forsøg virkede efterhånden desperate. Med 10 min tilbage forsøgte Luiz Antônio, forsøgte sig udefra og i kampens døende minutter fik Guerrero en sidste chance for at hente det ene point hjem til Rio. Det lykkedes heller ikke og det var med stor skuffelse Flamengo gik fra banen da dommer Jalison fløjtede kampen af.
PONTE PRETA 1 X 0 FLAMENGO
Sted: Estádio Moisés Lucarelli, Campinas (SP)
Dato: 9. august 2015
Tidspunkt: 16.00 lokal tid. 21.00 lokal tid.
Betalende tilskuere: 11.694
Dommer: Jailson Macedo Freitas (BA)
Linjevogtere: Alessandro Rocha de Matos (BA) og Ivan Carlos Bohn (PR)
Gule kort: Pablo, Renato Chaves (Ponte); Everton, Jorge, Luiz Antônio, Guerrero (Fla)
Holdopstillinger
PONTE PRETA: Marcelo Lomba, Rodinei, Renato Chaves, Pablo og Gilson; Josimar, Fernando Bob, Felipe Azevedo, Bady (Cesinha) og Biro Biro (Elton); Borges (Diego Oliveira)
Træner: Doriva
FLAMENGO: César, Pará, Cesar Martins, Wallace og Jorge; Márcio Araújo (Gabriel), Hector Canteros, Alan Patrick (Luiz Antônio) og Everton; Emerson og Guerrero
Træner: Cristóvão Borges
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu