Brasileirão 17.runde - Flamengo

Go to content

Main menu:

Brasileirão 17.runde

Arkiv > 2016 > August
Næste runde byder på en svær opgave for Flamengo, da ligaens nummer 2, Santos, kommer på besøg på Arena Pantanal i Cuiabá. 

Kampen:
Coritibas træner Pachequinho havde valgt en offensiv tilgang til kampen, og hjemmeholdet var da også de første, der fik en chance, da Kleber efter 4 minutter var tæt på at bringe Coritiba i front. Herefter fik Flamengo styr på sagerne og fik trukket tempoet ud af kampen, uden at de dog selv fik kreeret nogle chancer. Flamengos taktik virkede, og begge hold brugte nu tiden på at kæmpe om midtbanen, og de eneste chancer, holdene kom til, var på skud fra distancen. For Flamengo kom første egentlige chance efter 30 min. En godt kæmpende Guerrero fik tilkæmpet sig bolden i straffesparksfeltet, men afslutningen var for svag og havnede i favnen på Wilson i Coritibas mål. Guerreros chance var meget sigende for 1. halvleg. En masse halve chancer, der aldrig blev farlige, og en kamp, der aldrig rigtig blev spændende.
Set med rød-sorte briller var 2. halvleg langt mere underholdende. Flamengo virkede mere aggressive, og efter seks minutters spil fik en hårdtarbejdende Guerrero hul på bylden med et godt placeret skud fra kanten af feltet, 1-0 til Flamengo.
Føringen fik Coritiba ud af busken, men selvom de pressede på, blev det ikke til mere end halve chancer, der ikke fik fansene op ad stolene. Som tiden gik, blev Coritiba utålmodige, og med 20 min. tilbage valgte Pachequinho en mere offensiv tilgang og satte Felipe Amorim på banen. Indskiftningen så ud til at hjælpe, og Coritiba virkede motiverede og jagtede udligningen. Coritibas pres gav selvfølgelig plads i bagerste geled, hvilket indskiftede Marcelo Cirino udnyttede, da han efter 89 minutter modtog bolden fra Cuellar og gjorde det til 2-0 til Flamengo, hvilket også blev kampens resultat. Alt i alt fik Flamengo tilkæmpet sig en arbejdssejr og kan nu se fremad mod onsdagen kamp mod Santos.
CORITIBA 0 X 2 FLAMENGO
Sted: Estádio Couto Pereira i Curitiba
Dato:
 31. juli 2016
Tidspunkt:
 16.00 lokal tid. 21.00 dansk tid
Dommer:
 Ricardo Marques Ribeiro
Linjevogtere:
 Guilherme Dias Camilo og Celso Luiz da Silva
Tilskuere: 17.606
Gule kort: 
Luccas Claro (Coritiba); Paolo Guerrero og Pará (Flamengo)
Mål:
 FLAMENGO: Paolo Guerrero efter 51 min. og Marcelo Cirino efter 89 min.
CORITIBA: Wilson; Ceará (Bernardo), Luccas Claro, Juninho og Carlinhos; Edinho, João Paulo, Alan Santos (Lago) og Raphael Veiga (Felipe Amorim); Kleber og Kazim
Træner: Pachequinho
FLAMENGO: Alex Muralha; Pará, Rafael Vaz, Juan (Donatti) og Chiquinho; Márcio Araújo, Willian Arão, Alan Patrick (Cuellar), Mancuello (Marcelo Cirino) og Everton; Paolo Guerrero
Træner: Zé Ricardo
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu