Brasileirão 29 rodada - Flamengo

Go to content

Main menu:

Brasileirão 29 rodada

Arkiv > 2015 > Oktober
Kampen:
Flamengo, Flamengo, Flamengo. Fra start virkede det som der kun var et enkelt hold på banen, og Joinville var kun statister så til mens Flamengo flyttede rundt på bolden. Med en boldbesiddelse på hele 70% ventede publikum på en forløsning, men selvom hjemmeholdet prøvede, gik der hele 20 minutter Everton fik hjemmeholdet første chance. Desværre for Everton, manglede præcisionen og bolden gik tæt forbi Agenor og venstre stolpe. Tættere på var Paulinho efter 26 minutter. Efter godt samspil med Canteros og Alan Patrick kunne Paulinho se sit skud blive reddet på stregen af Edson Ratinho. Herefter var Joinville presset helt i bund, men hverken Paulinho, Canteros eller Everton havde held med at få bolden i kassen. Største chance kom efter 33 minutters spil da César, på godt opspil af Paulinho, sendte bolden på overliggeren. Presset fortsatte, og kort før pausen var det Alan Patricks tur. Ind ville bolden dog ikke, og de to hold kunne dermed gå til pause uden scoringer.

Flamengo fortsatte deres pres i anden halvleg, og efter 46 minutter fik Alan Patrick chancen, men sendte bolden over mål. Paulinho og Alan Patrick var begge i hopla og viste sig fra deres bedste side, dog uden anstrengelserne gav bonus. Efter 49 minutter var de to igen på færde, da Paulinho fik sat Alan Patrick i scene. Den store forløsning kom efter 56 minutter, da Ayrton på flotteste vis sendte et frispark ind bag Agenor. 1-0 til Flamengo, og festen kunne begynde hos de 52.462 betalende tilskuere. Målet virkede som en befrielse for Flamengo, der nu satte tempoet en smule ned og lod Joinville komme ind i kampen. Det blev dog aldrig til det store, og eneste chance gik til Kadu, der uden held forsøgte at overliste César i Flamengos mål. Midt i halvlegen besluttede Oswaldo Oliviera at sætte nye kræfter på banen, da Kayke og Gabriel kom på banen i stedet for Paulinho og Guerreiro. Udskiftningerne viste sig at være en god investering, og efter 79 minutter kunne Agenor igen hente bolden ud af nettet, da Gabriel bragte Flamengo på 2-0. 
Herefter gik gassen totalt af Joinville, og da Bruno Aguiar måtte gå ud med en skade, måtte Joinville slutte kampen med 10 mand på banen, da Paulo César havde forinden havde brugt sine tre udskiftninger. Dermed kunne Flamengo sætte den på autopilot, og køre 2-0 sejren sikkert i hus.
FLAMENGO 2 X 0 JOINVILLE
Sted: Estádio do Maracanã, Rio de Janeiro (RJ)
Dato: Søndag d.4/10 2015
Tid: 11.00 lokal tid. 16.00 dansk tid
Dommer: Luiz Flávio de Oliveira (Fifa-SP)
Linjevogtere: Rogério Pablos Zanardo (SP) og Flávio Rogério Baesteiro (SP)
Betalende tilskuere: 52.462
Gule kort: Jorge, César (Flamengo); Kempes, Kadu, Anselmo (Joinville)
Mål:
FLAMENGO: Ayrton efter 56 minutter, og Gabriel efter 79 minutter
FLAMENGO: César; Ayrton, César Martins, Samir og Jorge; Márcio Araújo, Héctor Canteros (Almir), Alan Patrick og Everton; Paulinho (Gabriel) og Paolo Guerrero (Kayke)
Træner: Oswaldo de Oliveira
JOINVILLE: Agenor; Edson Ratinho, Bruno Aguiar, Guti og Rogério; Kadu, Anselmo, Marcelinho Paraíba (Marion) og Lucas Crispim; William Popp (Edigar Junio) og Kempes (Ricardo Bueno)
Træner: PC Gusmão
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu