Brasileirão 8 rodada - Flamengo

Go to content

Main menu:

Brasileirão 8 rodada

Arkiv > 2014 > Arkiv2014 > Maj 2014

Flamengo var i størstedelen af kampen det bedste hold på banen, men kampens profil var Figueirenses målmand Tiago Volpi, der med mange flotte redninger forhindrede Alecsandro og Paulinho i at score.  Selvom Flamengo var bedst, virkede holdet umotiveret, hvilket gik ud over effektiviteten.

Kampen:
Udeholdet lagde ud med at presse Flamengo, og på trods frisk spil og en offensiv tilgang til kampen var Figueirense ineffektive. For Flamengo skulle der gå seks minutter før de kom ned i Figueirenses straffesparksfelt. Men hverken Luiz Antõnio eller Paulinho fik det til at brænde på for Tiago Volpi i udeholdets mål. Herefter gik gassen lidt af ballonen, da ingen af holdende formåede at trænge gennem hinandens forsvar. Først efter 18 minutters spil kom hjemmeholdet til en kvalificeret afslutning, da André Santos sendte en bold ind i feltet. Indlægget blev til en afslutning og Volpi fik sendt bolden ud til hjørnespark.  To minutter senere var der igen fare på i Figueirenses felt. Samir sender en perfekt aflevering ind i feltet til Alecsandro, der tæmmer bolden og sender den i nettet, Gooool og 1-0 til Flamengo. Glæden var dog kortvarig, og knap var bolden givet op før den igen lå i netmaskerne. Efter en god aktion på venstre siden blev bolden sendt ind til Paulo Roberto, der på kanten af feltet skød på mål. Paulo Victor fik kun pareret og bolden endte hos Everaldo der fri for mål bragte lighed i regnskabet.

Fem minutter senere var Flamengo tæt på at komme på 2-1. Et frispark blev sendt ind i feltet og Ricardo Bueno kom højest og satte hovedet på bolden som røg bagud og snittede overlæggeren. Volpi fik viftet bolden væk og undgik hermed at Bueno scorede i eget net.
Resten af halvlegen tilhørte Flamengo, men trods en boldbessidelse på 62% kunne de rød-sorte ikke  mobilisere de kreative kræfter som kunne bringe dem i front. Midtbanen med Luiz Antonio og Elano virkede umotiverede og trætte hvilket gav genlyd på lægterne. Den tidligere Manchester City stjerne fik hårde ord med på vejen da tilskuerne sang ”Elano viado, Elano viado”, hvilket kan oversættes med ”bøsse Elano”. Halvlegens sidste chance stod Paulinho for, da han sendte et langskud mod mål. Bolden ramte dog en forsvarer på vejen og gik ud til hjørnespark.  Herved kunne begge hold gå til pause uden at have leveret prangende spil.
Ney Franco benyttede pausen til at lave to udskiftninger. Ud gik Elano og Luia Antonio som begge havde leveret en yderst kritisabel indsats. De to blev afløst af hhv. Negueba og Igor Sartori, hvilket ikke var populært, da publikum havde forventet at se argentineren Lucas Mugni på banen.
Trods den offensive udskiftning var det først i det 54 minut at Flamengo fik afsluttet, da Samir forsøgte sig. Men endnu engang måtte Flamengo se Tiago Volpi redde for Figueirense. Herefter begyndte kampen at live op og åbne sig. Efter et lille kvarter var det udeholdet der måtte se træværket stå i vejen, da Giovani forsøgte sig. Flamengo svarede igen, men hverken Wallace eller Paulinho havde held i sprøjten til at få bolden i kassen. Langsomt begyndte Flamengo at sætte pres på og jagte de tre point. Med 20 minutter igen sendte Leo Mora bolden ind til Paulinho, som missede på det groveste og skød over mål. Tre minutter senere var det André Santos’ tur til at brænde. Den vage offensiv endte med en udskiftning. Igor Sartori, som kom på banen ved halvlegens start, røg ud til fordel for Lucas Mugni. Som tiden gik prøvede Figueirense at lukke spillet ned, da de var ganske tilfredse med uafgjort. Flamengo fortsatte det boldbesiddende spil, men manglede den nødvendige kreativitet der kunne give dem sejren. I kampens slutning kastede Flamengo alt frem og jagtede scoringen der kunne give dem sejren. Med fire minutter tilbage kom kampens detalje da Alecsandro viste hvordan fodbold spilles i Brasilien. Angriberen modtog bolden, tæmmede den med brystet og lavede et flot udført saksespark. Desværre var skæbnen ond for ”AlecGol” og Flamengo, da Tiago Volpi hev en mesterredning op. I overtiden fik Paulinho chancen for at lukke og slukke, men den slanke angriber har ikke fundet formen, og kunne derfor ikke afgøre kampen.
Hermed sluttede opgøret 1-1, og Flamengos nedtur fortsætter.

FLAMENGO-RJ 1 X 1 FIGUEIRENSE-SC

Sted Morumbi, São Paulo (SP)
Dato: 29 de maj  2014
Tid: 19.30 (lokal tid), 00.30 (dansk tid)
Dommer: Thiago Duarte Peixoto (SP)
Linjevogtere:Daniel Paulo Ziolli (SP) og Anderson José de Moraes Coelho (SP)
Gule kort:Luan(Fig)
Mål:
FLAMENGO:
Alecsandro efter 20 minutters spil
FIGUEIRENSE: Everaldo efter 21 minutters spil


FLAMENGO: Paulo Victor, Leonardo Moura, Wallace, Samir og André Santos; Amaral, Márcio Araújo, Luiz Antônio(Negueba) og Elano(Igor Sartori)(Lucas Mugni); Paulinho og Alecssandro
Træner:Ney Franco


FIGUEIRENSE: Tiago Volpi, Leandro Silva, Marquinhos, Thiago Heleno og Guilherme Lazaroni(Artur); Luan, Paulo Roberto(Nem), Marco Antonio og Giovanni Augusto(Vitor Júnior); Everaldo og Ricardo Bueno
Træner: Guto Ferreira

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu