Brasileirão rodada 31 - Flamengo

Go to content

Main menu:

Brasileirão rodada 31

Arkiv > 2014 > Arkiv2014 > Oktober 2014

Kampen:
Botafogo var fra kampens start det boldbesiddende hold, og selvom de ikke formåede at udnytte overtaget, var de bedre end Flamengo, der ikke var farlige på deres kontraangreb. Da ingen af holdene udnyttede deres offensive kvaliteter, var der også langt mellem chancerne. Efter syv minutter var det dog Botafogo, der fik muligheden, da Wallyson sendte et frispark forbi Paulo Victor i Flamengos mål. Svaret fra de rød-sorte kom to minutter senere men var ikke andet end en forkølet afslutning fra Gabriel, som ikke gav problemer for landsholdskeeper Jefferson.
Herefter blev det ikke til de store chancer, og begge hold var ikke skarpe nok til at kreere noget interessant og offensivt. Først efter 25 minutter skete der noget, da Carlos Alberto driblede forbi en forsvarer, trykkede af og sendte Paulo Victor på overarbejde.
Stille og roligt fik Botafogo overtaget og havde flere gode og offensive aktioner, hvilket endte med en scoring efter 33 minutters spil. Efter et godt samspil af Bolatti og Wallyson fik de spillet Rogério fri, og han sendte bolden i nettet. Føringen fik lokket Flamengo ud af busken, uden det dog for alvor blev farligt. Derimod formåede Botafogo at fastholde deres overtag men magtede ikke at udbygge deres føring, inden dommeren fløjtede halvlegen af.

Anden halvleg begyndte godt for Flamengo, og med et par offensive udskiftninger virkede de motiverede til at ændre på stillingen. Men selvom de rød-sorte pressede på, lykkedes det ikke at ryste Botafogos forsvar.  Den offensive indstilling gav derimod plads til Botafogo, der som bistik slog til med kontraangreb. Midt i Flamengos forgæves forsøg på at komme på måltavlen skete det uundgåelige. Botafogo fik på et flot skud af Wallyson bragt de sort-hvide på 2-0 efter 66 minutters spil.
Til trods for at Botafogo nu var foran 2-0, virkede Flamengo ikke opgivende. Og efter 74 minutters spil fik de rød-sorte reduceret, da Anderson Pico sendte bolden på overlæggeren, og Eduardo da Silva resolut sendte riposten i nettet bag Jefferson.
Med reduceringen forsøgte Flamengo at komme tilbage og gå efter det ene point, og i kampens sidste minutter blæste Flamengo til angreb. Men trods gode forsøg og en fri Elton foran mål lykkedes det dog aldrig Flamengo at komme på 2-2 og sikre de rød-sorte det ene point.
Dermed kunne dommer Ricardo Marques Ribeiro fløjte kampen af og lade Botafogo rejse hjem til Rio med de tre point på kontoen.

BOTAFOGO-RJ 2 X 1 FLAMENGO-RJ

Sted: Arena Amazônia, i Manaus (AM)
Dato: Lørdag d.25 oktober 2014
Tidspunkt: 21.00 brasiliansk tid. 01-00 dansk tid
Dommer: Ricardo Marques Ribeiro (Fifa-MG)
Linjevogtere: Emerson Augusto de Carvalho (Fifa-SP) og Fábio Pereira (Fifa-TO)
Tilskuere: 39.561 (betalende)
Gule kort: André Bahia og Jefferson (Botafogo); Léo (Flamengo)
Mål
BOTAFOGO: Rogério efter 33 minutter; Wallyson efter 66 minutter.
FLAMENGO: Eduardo da Silva efter 74 minutter.

BOTAFOGO: Jéfferson, Régis, André Bahia, Rodrigo Souto og Junior Cesar; Andreazzi (Dankler), Gabriel og Mario Bolatti; Carlos Alberto (Cachito Ramírez), Wallyson og Rogério (Jobson)
Træner:Vagner Mancini

FLAMENGO: Paulo Victor, Léo, Marcelo, Samir og Anderson Pico; Amaral, Muralha, Luiz Antonio (Elton) og Lucas Mugni (Igor Sartori); Gabriel og Nixon (Eduardo da Silva)
Træner: Vanderlei Luxemburgo

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu