Carioca R15 - Flamengo

Go to content

Main menu:

Carioca R15

Arkiv > 2014 > Arkiv2014 > Marts 2014

Kampen:
Flamengo lagde hårdt ud og pressede Cabofriense fra første fløjt. Det gav flere store chancer til hjemmeholdet, men den sidste skarphed manglede hos Paulinho, Lucas Mugni og Alecsandro, der udgjorde Flamengos offensiv. Først efter et kvarters tid kom der hul på bylden, da Victor Silva satte hånden på et skud fra Alecsandro. Straffespark til Flamengo. Alecsandro eksekverede selv og sendte bolden i nettet bag Cetin.

Målet gav hjemmeholdet blod på tanden, og syv minutter senere kunne Paulinho på forarbejde af Alecsandro sende bolden ind bag Cetin til 2-0. Herefter begyndte Cabofriense at røre på sig og yde Flamengo mere modstand. Men der skulle gå over en halv time af kampen, før de grønklædte spillere fik etableret et fornuftigt angreb. Tijolo fik sendt bolden ind i feltet til Luizão, der ikke fik retning på bolden og headede forbi både Felipe og målet. Chancen fik Cabofriense til at oppe sig, men de formåede ikke at komme igennem Flamengos bagkæde, hvor bl.a. Chicão fik ryddet op. Cabifrienses offensiv gav huller bagtil, hvilket hjemmeholdet prompte straffede.  Digão fik spillet Lucas Mugni fri, der beviste sine tekniske evner og sendte bolden i mål til pausestillingen 3-0.
Knapt var anden halvleg fløjtet i gang, før Flamengo endnu engang sendte bolden i nettet bag Cetin. Denne gang var det Luiz Antoinio, der nettede, og den tidligere paria i klubben dedikerede straks målet til klubbens fans.

Foran med 4 mål skulle man tro, at kampen var afgjort, og at Cabofriense ville resignere. Dette skete dog ikke, og da Flamengo trak sig mere tilbage, begyndte en fin offensiv fra de grønklædte, der ikke kunne tåle at få flere mål mod sig, hvis fjerdepladsen skulle holdes. Og efter 58 minutter lykkedes det Cabofriense at reducere, da Eberson sendte et indlæg i nettet bag Felipe.
Målet fik fut i udeholdet, og fem minutter senere lykkedes det endnu engang at score, da Keninha og Eberson viste flot spil, og Eberson uden problemer kunne score. Det andet mål fik Flamengo til at skrue bissen på og vise, hvem der bestemte. Med 25 minutter i behold var Alecsandro tilbage og fik sendt Digãos indlæg i mål - 5-2 til Flamengo. Herefter slappede Flamengo af og satte kampen på cruise control. Da Cabofriense med sine 2 mål havde sikret sig fjerdepladsen, lod de også til at være tilfredse. Dog fik de få fornøjelsen af at hæve deres arme endnu engang, da de med to minutter tilbage reducerede til 5-3, som også blev kampens endelige resultat.

FLAMENGO 5 X 3 CABOFRIENSE

Sted: Estádio do Maracanã i Rio de Janeiro (RJ)
Dato: Søndag den 23. marts 2014
Tid: 16.00 (lokal tid) - 20.00 (dansk tid)
Dommer: Wagner dos Santos Rosa
Linjevogtere: Dibert Moisés og Wendel Gouvêa
Gule kort: Pará (Cabofriense)
Røde Kort: Ingen

Mål:
FLAMENGO – Alecsandro efter 16 og 55 minutter; Paulinho efter 22 min; Mugni efter 45 min og Luiz Antônio efter 46 minutter.
CABOFRIENSE – Eberson efter 53 og 62 minutter og Fabrício Carvalho efter 87 minutter.

FLAMENGO: Felipe, Digão, Chicão, Erazo og João Paulo (Frauches); Feijão, Marcio Araújo, Luiz Antônio og Lucas Mugni (Mattheus); Paulinho (Negueba) og Alecsandro
Træner: Jayme de Almeida

CABOFRIENSE: Cetin, Rodrigo Dias, Luizão, Victor Silva og Leandro; Jardel, Tijolo, Silvano (Pará) og Eberson (Arthur); Fabricio Carvalho og Bruno Veiga (Keninha)
Træner: Alexandre Barroso


 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu