CopaDoBrasilFinal1 - Flamengo

Go to content

Main menu:

CopaDoBrasilFinal1

Arkiv > 2013 > arkiv2013 > November2013

Kampen
Begge hold stillede op til dagens kamp med nye spillere på banen. Grundet Léos karantæne stillede hjemmeholdet op med Juninho. Flamengo havde Felipe tilbage i målet efter en periode ude med en muskelskade. Flamengos indgangsvinkel til kampen var offensiv, og efter kun to minutter kom Flamengo til deres første afslutning. Luiz Antônio får vristet sig fri i højre side og spiller bolden på tværs i feltet og i favnen på Atleticos målmand Weverton. Flamengo formåede i denne periode af kampen at holde tempoet oppe, og efter otte minutter var det igen udeholdet, der fik en chance. Denne gang var det Chicão, der kunne have bragt Flamengo foran, men timingen manglede, og bolden endte på tilskuerpladserne.

Selvom Flamengo satsede på det fremadrettede spil, fik Atleticos nestor Paulo Baier styr på sine tropper og ro på tingene. Det skulle også vise sig at være Baier, der var bagmand for kampens første scoring. Efter 17 minutters spillede Paulo Baier på smukkeste måde bolden til Marcelo. Marcelo trak ind i banen, og da ingen gik til ham, forsøgte han udefra. Med et flot skud på 126 km/t kunne Marcelo hamre bolden i mål bag en chanceløs Felipe. 1-0 til Atletico – og deres fans kunne gå amok.  Føringen til Atletico fik heldigvis ikke Flamengo til at ændre deres spillestil, som var fremadrettet og optimistisk. Dette gav bonus efter 29 minutter, hvor Amaral fyrede kanonen af uden for feltet og bragte lighed i regnskabet – 1-1. Herefter blev spillet mere afbalanceret, og da Flamengos  Chicão og André Santos begge blev skadet, måtte der skiftes ud i defensiven. Resten af halvlegen stagnerede spillet, og kun Atletico formåede at komme til en afslutning, men Marcelo var for upræcis og skød forbi mål.


Anden halvleg begyndte uden de store ændringer hos de to hold, og fra start var Atletico det mest angrebsivrige hold. Den første chance til hjemmeholdet kom efter 48 minutter, hvor Luiz Alberto fik testet Felipes reflekser, men trods manglende kampe voldte bolden ikke problemer for den rutinerede målmand. I den anden ende fik Hernane et par chancer, men ”Boret” kom ikke i omdrejninger, og målene udeblev. Herefter blev spillet mere lige, og begge hold kom til afslutninger, som dog ikke blev til noget. Marcelo fik efter 58 minutter en chance og igen efter 66 minutter, hvor han appellerede for et straffespark, som kun en hjemmebanedommer ville dømme.

Resten af halvlegen bølgede det frem og tilbage men blev aldrig rigtig farligt. Højdepunktet var, da Éverton modtog sit tredje gule kort i turneringen og derved har karantæne i returopgøret. I kampens sidste ti minutter forsøgte begge hold at afgøre kampen, men hverken João Paulo (FLA) eller Zezinho (ATL) kunne ændre udfaldet, selvom de begge fik chancer efter henholdsvis 83 og 90 minutters spil.
Herved endte kampen 1-1, hvilket må siges at være et retfærdigt resultat.

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu