CopaDoBrasilFinal2 - Flamengo

Go to content

Main menu:

CopaDoBrasilFinal2

Arkiv > 2013 > arkiv2013 > November2013



Kampen:
Med over 50.000 tilskuere i ryggen blæste Flamengo til angreb, og selvom Atletico fik lov til at spille bold, var det hjemmeholdet, der satte dagsordenen. Efter blot seks minutter sendte Flamengo den første advarsel af sted, da Luiz Antonio trykkede af udefra og viste tænder på Flamengos vegne. Spillet fortsatte med Flamengo som det angrebsivrige hold, omend deres angreb ikke blev vekslet til mål. Atletico formåede heller ikke at komme til de store afslutninger, og deres offensive udspil kom fortrinsvis fra den 39-årige veteran Paulo Baier. Flamengo kløede på, og selvom Chicão manglede i forsvaret, sørgede velspillende Wallace og Samir for at rydde op, når der opstod en potentiel fare. Selvom ingen af holdene kom til oplagte chancer, var det Flamengo, der svingede dirigentstokken, og efter 25 minutters spil have Atletico-PR endnu ikke haft en afslutning på mål.

Den uafgjorte stilling fik hjemmeholdet til at sætte tempoet ned, og efter en halv times spil var sol og vind delt lige, hvad angik boldbesiddelse og mål. Efter 34 minutter fik Flamengo sin største chance i første halvleg, da Luiz Antonio tog sagen i egen hånd og lod højrebenet tale. Desværre var skuddet for svagt, og Weverton i målet kunne redde uden problemer. Tre minutter senere fik Leo Moura en god mulighed, men Marcelo fik presset ham, så hans afslutning gik forbi mål. Selvom Flamengo ikke fik scoret, holdt Luiz Antonio målmand Weverton varm. Efter 41 minutter fik Flamengo tilkæmpet sig et frispark uden for feltet, og Luiz Antonio kunne sende bolden over muren og tæt over mål. Resten af halvlegen bød ikke på yderligere chancer, og begge hold kunne gå til pause med stillingen 0-0.

Anden halvleg fortsatte med Flamengo som det boldbesiddende hold, og efter 48 minutters spil var Luiz Atonio endnu engang på spil - dog uden det resultat, der kunne få tilskuerne til at juble. Spillet forsatte uden de store ændringer, og Atletico formåede ikke at komme til chancer, hvilket kun forbedrede Flamengos chancer for at løfte pokalen. Først efter 64 minutter kom Flamengos gyldne chance, da Hernane driblede sig ind i feltet og afsluttede. Desværre viste Weverton sin klasse og fik reddet bolden. Herefter bølgede spillet frem og tilbage, og begge hold viste deres muskler - uden rigtig at vise tænder. I kampens sidste kvarter satte Atletico tempoet op og pressede Flamengo længere tilbage på banen. Selvom chancerne dermed blev større til Atletico, holdt Flamengos forsvar stand og modstod angrebene.

Flamengo svarede igen med gode kontraangreb, og med 6 minutter igen fik Hernane chancen for at afgøre kampen, da han med et liggende saksespark fik afsluttet i favnen på Weverton. Bedst som alle troede, at kampen skulle ende målløs, slog Elias til og bragte hjemmeholdet foran. Efter lidt forvirring i Atleticos forsvar endte bolden hos Paulinho der spillede Elias fri, som resoulut bragte hjemmeholdet foren med 1-0.
Herefter var det Flamengo der satte dagsordenen, og pressede Atletico i bund. Presset gav yderligere bonus da Hernane to minutter inde kampens overtid bragte Flamengo foran med 2-0 og slukkede lyset for udeholdet.
Herefter kunne Flamengo lade sig hylde af de feststemnte torceadores, og kan nu se frem til at spille med i Copa Libertadores næste år.


 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu