Januar - Flamengo

Go to content

Main menu:

Januar

Arkiv > 2015

21-1 2015

Træning, venskabskampe og sæsonoptakt

Selvom Januar er en måned uden store turneringskampe, er det ikke ensbetydende med, at Flamengo og spillerne ligger på den lade side. Hele klubbens maskineri er nemlig gået i gang med alt fra spillerindkøb, træning, testkampe til afstemning af de tårnhøje forventninger hos klub, fans og presse.
For spillernes vedkommende startede træningen den 5. januar, hvor klubben indtog Atibaia i São Paulo. Her stod den på hård fysisk træning samt taktiske oplæg fra Luxemburgo, der sideløbende sin trænergerning holdt pressen orienteret om, hvad han forventer af det kommende år. Luxemburgo er efterhånden en gammel rotte i faget, og han sørgede for at rose holdets kvaliteter uden dog at love guld og grønne skove. Selvom der stadig er ti dage til den første turnering går i gang, er han stadig i færd med at finde den ideelle opstilling, og den lange opstartsfase har været en god ting for holdet. ”Selv når vi starter på Campeonato Carioca, vil der være plads til justeringer”, sagde Luxemburgo efter søndagens testkamp mod ukrainske Shakthar Donetsk. Læs mere

06-01 2015

Det glemte geni
Claudio Coutinho

Når man herhjemme omtaler de store brasilianske trænere, som også har været forbi Flamengo, falder snakken altid på legender som Tele Santana, Mario Zagallo, Sebastian Lazaroni og Carlos Alberto Torres. Men mange glemmer træneren, der måske kan tilskrives den succes Flamengo fik op gennem 1970’erne der kulminerede med det mesterskab, der senere førte klubben til VM-titlen for klubhold i 1981. For mange danskere siger navnet Claudio Coutinho ikke så meget, men for brasilianerne og fans af Flamengo vil han altid være en af de største, og hans alt for tidlige død har ikke gjort hans eftermæle mindre.
Hvis man umiddelbart skal nævne, hvad han gjorde for brasiliansk fodbold, var det at sikre et ubesejret landshold bronzemedaljer ved VM i 1978. Men Coutinhos leben var meget mere end VM 1978, og ligesom portugisiske José Mourinho startede han i anden række og arbejdede sig til toppen. Læs mere.

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu