Januar - Flamengo

Go to content

Main menu:

Januar

Arkiv > 2014

30-01 2011

Flamengo slår autopiloten til og hiver en sikker sejr i land
Campeonato Carioca 4 runde

Flamengo tilbageerobrede i aftes førstepladsen i kampen om Rio-statsmesterskaberne, da de rød-sorte vandt 0-2 over Friburgense på Estádio Eduardo Guínle i Nova Friburgo en lille times kørsel fra Rio. Resultatet betyder, at Flamengo på nuværende tidspunkt har hentet ti point i fire kampe. Hermed er de tre point foran Cabofriense, som spiller senere i aften. Friburgense derimod har kun fået tre point i deres første fire kampe og ligger som nummer 12 ud af de 16 hold. Når gruppespillet er afsluttet, kæmper de fire bedste hold om trofæet i en cup-turnering. Læs mere

26-01 2014

Middelmådigt resultat da førsteholdet skulle træde i karakter
Campeonato Carioca 3 runde

Efter to kampe med andetholdet på banen var det endelig førsteholdets tur til at prøve kræfter med 2014. Modstanderen i aftenens kamp var Duque de Caxias, og selvom den lille klub fra Rio-forstaden af samme navn ikke var levnet mange chancer, formåede de at spille 2-2 mod giganterne fra midtbyen.
Duque de Caxias lagde ud med et monstermål i første halvleg af Rodrigues, og Alex Terra gjorde det til 2-0 i begyndelsen af anden halvleg. For Flamengo fik debutanten Alecssandro og derefter Gabriel rettet op på tingene med et mål hver.
Resultatet betyder, at de rød-sorte ikke fik tre sejre i træk, men klubben fra Gávea er stadig tabellens duks, omend de i aften kan blive overhalet af Botafogo, der dog har spillet en kamp mere. For Duque de Caxias betyder det ene point ikke meget, og klubben er stadig på 16. og sidstepladsen med et point for tre kampe.
I næste runde tager Flamengo en tur ind i staten, hvor de på onsdag skal møde Friburguense, og Duque de Caxias møder naboerne fra Bonsucesso. Læs referat af kampen


25/01 2014

Maracanã byder Elano vekommen
Optakt til Campeonato Carioca runde 3


Flamengo spillede natten til torsdag deres anden kamp i Campeonato Carioca (statsmesterskaberne for Rio) mod Volta Redonda, som sidste år spillede i den fjerde bedste brasilianske række. Uden at spille prangende vandt Flamengo med 1-0 og ligger nu alene i spidsen af tabellen. Samtidig har de to første runder kun været opvarmning for de rød-sorte, da Flamengo i begge kampe stillede op med et reservehold. Derved gav træner Jayme de Almeida chancen til en masse yngre spillere, der fik løst opgaven og hentede seks point hjem til klubben. Efter kampen var hans udmelding om reservespillerne følgende: Læs mere

20-1 2014

Wellington bomber for Flamengos reserver og sikrer klubben tre point
Campeonato Carioca 1 runde

Efter en måneds sommerferie og julepause er de brasilianske klubber klar til at tage hul på år 2014. Året starter med de lokale turneringer, hvor klubberne i de enkelte stater spiller mod hinanden på tværs af divisioner. For klubberne i Rio begyndte turneringen i lørdags, og for Flamengos vedkommende var første kamp i Campeonato Carioca et møde med Audax. Selvom Audax er et hold langt nede i rækkerne, har de før voldt Flamengo problemer og var sidste år skyld i, at de rød-sorte ikke gik videre i Campeonato Carioca. Læs mere

17-1 2014

Transfersladder, retssag og spillere på græs
Ugen der gik hos Flamengo

Selvom hedebølgen brager hen over Rio, er der ikke tid til strandtur og badeferie for Flamengo. Med et åbent transfermarked og et forestående statsmesterskab er klubben og dens spillere i fuld gang med at forberede sig. Ydermere er Flamengos U20 spillere stadig i fuld gang med Copa São Paulo de Juniores, hvor gruppespillet nu er færdigt. Læs mere

9-1 2014

Flamengos U-20 hold på vinderkurs
Copa de São Paulo de Juniores 2014

Mens spillerne i Flamengo har turneringsfri og venter på Copa Libertadores, deltager klubbens U-20 mandskab i jumboturneringen Copa São Paulo de Futebol Júnior, som i daglig tale hedder Copinha. Turneringen er arrangeret af FPF (São Paulos fodboldforbund) og har 104 deltagende hold. Med undtagelse af sydkoreanske Kashiwa Reysol er alle deltagende hold fra Brasilien, hvilket er et stort udstillingsvindue for de kommende stjerner i brasiliansk fodbold. Læs mere

9-1 2013

Januarudsalg i spillerbutikken
Hvem handles hos Flamengo


Selvom der er pause i de store turneringer, er det ikke ensbetydende med, at tingene står stille i Brasilien. Med et åbent transfervindue er Brasiliens svar på Silly Season i fuld gang, og hver dag dukker nye historier op om, hvilke spillere der er på vej til eller væk fra klubben. Læs mere

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu