Juni - Flamengo

Go to content

Main menu:

Juni

Arkiv > 2014

29/6 2014

Ny taktik skal få Flamengo tilbage på sporet

Mens VM-feberen nærmer sig de 40 grader, og Brasilien følgelig er på den anden ende, er det ikke ensbetydende med, at klubfodbolden står stille.  For Flamengo er ferien slut, og holdet er begyndt at træne til, at det brasilianske mesterskab genoptages blot tre dage efter det sidste VM-fløjt har lydt. Da Holland har indtaget klubbens træningsanlæg på i Gávea, tog Flamengo en tur til Atibaia 400 kilometer sydøst for Rio.  Her har klubben kunnet træne uden et kæmpe presseopbud, og træner Ney Franco har prøvet sig frem med forskellige taktiske oplæg, der forhåbentligt skal bringe de rød-sorte tilbage på sporet. Læs mere


Sommerkonkurrence på Flamengo.dk
Concurso: Neymar o Sonho Brasileiro

Mens VM i fodbold kører på sit højeste, vil vi her på siden afholde en sommerkonkurrence. Tryk på det danske bogcover for at læse mere og deltage.

Durante a Copa do Mundo, teremos um concurso no página Flamengo.dk. Clique no livro portugues e saiba mais.


04-06 2014

Flamengo-legenden Nunes: En VM-helt med danske minder


Af Peter Banke, Rio de Janeiro



Er det ikke? Jo, det er det.
Det er såmænd Nunes, der kommer gående dér med brystet skudt frem og en toilettaske under armen på Flamengos gamle træningsanlæg i Gávea i den sydlige del af Rio de Janeiro.

Den gamle centroavante har hjulpet et af Flamengos U-hold med træningen og er nu på vej uden for de høje, hvide mure, da jeg høfligt standser ham, for at  udveksle så mange ord som muligt med en levende rubro-negro-legende.

Jeg er selv forbi anlægget med en god ven, da muligheden for at tale med den i dag 60-årige Nunes dukker overraskende op i mørket.

Og så slår man altså til. Læs mere

02-06 2014

Flamengos deroute fortsætter efter 3-0 nederlag til mestrene
Brasileirão runde 9


Af Peter Arnholdt.
De forsvarende mestre fra Cruzeiro kan holde VM-pausen med en fin udsigt ned over de øvrige 19 hold i Serie A. 'A Raposa' (Ræven) sluttede første fjerdedel af turneringen af i ren opvisningsstil med at besejre kriseramte Flamengo med 3-0.

Cruzeiro behøvede kun at vise muskler i den første halvleg. Ricardo Goulart satte bolden ind bag Paulo Victor i gæsternes bur efter 16 minutters spil, og Éverton Ribeiro fulgte op med en scoring bare to minutter efter. Angriberen Borges bankede det sidste søm i Flamengos ligkiste lige op til pausen.

'A Raposa' fører Serie A med 3 points til et forfølgerfelt, som består af Fluminense, Corinthians, São Paulo og Internacional. Flamengo ligger nu nede som nummer næstsidst, og hvad værre er, at Rio-klubben ikke har hentet en eneste sejr under sin nye træner Ney Franco. Det lugter af den anden trænerfyring i Flamengo i løbet af godt en måned.
Læs mere om brasiliansk fodbold på bloggen sambafodbold.blogspot.dk

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu