Libertadores 3 - Flamengo

Go to content

Main menu:

Libertadores 3

Arkiv > 2014 > Arkiv2014 > Marts 2014

Kampen:
Flamengo begyndte kampen som forventet og lagde hurtigt Bolivar under pres, men trods presset lykkedes det ikke Flamengo at få fuldt udbytte af deres overtag. Bolivars forsvar var godt placeret, og Flamengos forsøg endte i sjuskede fejlafleveringer, som var langt under Flamengos vanlige standard. Kampens første chance tilfaldt Bolivar, der efter 15 minutter satsede med et farligt forsøg udefra. Ti minutter senere lykkedes det endelig for Flamengo at tilspille sig en reel chance. Men den ellers så skarpe Hernane fik afsluttet for vagt og skød over Quiñonez i Bolivars mål. Et par minutter senere fik Hernane chancen igen, men han headede hjørnesparket forbi mål. Herefter gik det ned ad bakke for Flamengo, der med mange fejlafleveringer ikke formåede at etablere en ordentlig offensiv. Det sjuskede spil fik Bolivar til at komme længere frem på banen, og med ti minutter tilbage af halvlegen kunne Moya endnu engang teste Felipe med et udmærket forsøg fra distancen. Flamengos største chance kom tre minutter senere, da Gabriel modtog bolden i feltet og skød på tværs tæt forbi den ene stolpe. I halvlegens sidste minutter nåede Bolivar at komme til enkelte forsøg på et par kvalificerede kontraangreb, men det endte som det startede – uden mål.

Fra starten af anden halvleg prøvede Flamengo at dominere og derved komme til en scoring. Dette var tæt på at lykkedes, da Paulinho efter 48 minutter var tæt på at overliste Quiñonez. Hævnen fra Bolivar udeblev ikke, og fire minutter senere blev Flamengo straffet. Wallace mistede bolden til Acre, der uden problemer lagde bolden op til Capdevilla, som sendte bolden i nettet bag Felipe og derved bragte Bolivar i front. Målet fik dog ikke Flamengo til at miste modet, og kun to minutter senere fik de rød-sorte udlignet, da Everton uden problemer fik udplaceret Quiñonez. Efter det udlignende mål fik de rød-sorte mere styr på tingene og deres spil blev bedre. Dog formåede Bolivar stadig at bryde igennem Flamengos forsvar med giftige kontraangreb. Efter 67 minutter kunne de godt 45.000 tilskuere på Maracanã endelig juble, da Paulihno på flotteste vis fik spillet Everton som afsluttede og derved bragte Flamengo i front med 2-1.

Glæden var dog kortvarig, da João Paulo dummede sig i forsvaret og overså Pedriel, der nemt kunne udligne til 2-2.  Scoringen påvirkede Flamengo, der spillede nervøst og ikke fik udnyttet det pres, de fik lagt på Bolivar i den sidste del af kampen. Herved kunne begge hold gå fra banen med et enkelt point, da dommeren efter 94 minutter fløjtede af.

FLAMENGO-BRA 2 X 2 BOLÍVAR-BOL
Sted: Maracanã, Rio de Janeiro (RJ)
Dato: 12. marts 2014
Tid: 22.00 brasiliansk tid, 02.00 dansk tid
Dommer: Enrique Osses (Chile)
Linjevogtere: Carlos Astroza (Chile) og Sérgio Román (Chile)
Gule kort: Arce, Rodríguez og Pedriel (Bolívar)
Mål:
FLAMENGO: Everton efter 54 minutter og 67 minutter
BOLÍVAR: Capdevilla efter 52 minutter; Pedriel efter 72 minutter
FLAMENGO: Felipe, Léo (Paulinho), Wallace, Samir og João Paulo; Víctor Cáceres (Carlos Eduardo), Muralha, Elano (Alecsandro), Gabriel og Everton; Hernane
Træner: Jayme de Almeida
BOLÍVAR: Romel Quiñónez, Nelson Cabrera, Luis Gutierrez og Edemir Rodríguez; Gerardo Yecerotte (Edu Moya), Damiar Miranda (Rudy Cardozo), Juan Miguel Callejón (Ricardo Pedriel), Jose Capdevilla og Walter Flores; William Ferreira og Juan Carlos Arce
Træner: Xabier Azkargorta

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu