Marts - Flamengo

Go to content

Main menu:

Marts

Arkiv > 2015

30-03-2015

2-0 på autopilot
Campeonato Carioca 12 runde



For Flamengo bød 13. runde af statsmesterskabet på et møde med Bonsucesso, som befinder sig i den nederste halvdel af tabellen. Lokalopgøret var i dagens anledning henlagt til Estádio Nilton Santos (Engenhão), der virkede halvtomt, da kun 5707 havde valgt at løse billet.
Selvom kampen ikke var epokegørende for nogen af holdene, formåede Flamengo dog at hive en komfortabel 2-0 sejr hjem. Sejren bringer Flamengo op på 32 point, hvilket giver dem en midlertidig 1. plads tre point foran Botafogo, og to foran Madureira. Dette kan dog ændre sig da Botafogo søndag aften møder rivalerne fra Vasco. Læs mere

26-03-2015

Pligtsejr sender Flamengo på en delt 1. plads
Campeonato Carioca 12. runde



Efter weekendens regnvejrssejr mod Vasco, er Flamengo kommet på rette kurs i Campeonato Carioca, og med kun 4 runder tilbage i gruppespillet, er de rød-sorte så godt som sikre på at gå videre. Modstanderen onsdag aften var Bangu, som før opgøret lå på en 8. plads, uden chance for avancement.
Tidligere på aftenen havde duksene fra Botafogo spillet 1-1 mod Barra-Mansa, hvilket betød at Flamengo kunne tage 1. pladsen hvis de vandt med to overskydende mål. Læs mere

Den argentinske brasilianer
Héctor Canteros

Flamengo har gennem tiden haft mange prominente personligheder på holdet. De fleste genkender store stjerner som Zico, Junior, Petcovic og Leonidas – bare for at nævne få. Men når man ser på den nuværende trup, vil mange af navnene ikke være nogen, vi herhjemme vil genkende med det samme. I Brasilien er det dog anderledes. Her er flere af spillerne store idoler, hos store og små, og en af dem, der skinner igennem hos Flamengo, er argentineren Héctor Canteros. Læs mere

15-03-2014

Når sejren er vigtigere end spillet
Campeonato Carioca 10. rodada

Flamengo tog i aftes turen fra Gávea til forstaden Duque de Caixas i den nordlige del af byen. Her var modstanderen Tigres do Brasil – de brasilianske tigre, som er en relativ ukendt og ny klub i brasiliansk fodbold. Selvom Flamengo var favoritter, var det først i anden halvleg, de rød-sorte viste, hvad de kunne, og derved blev kampen en halvlunken fornøjelse. Sejren til Flamengo var ikke givet fra starten, men takket være en god indsats fra topscorer Marcelo Cirino kunne Flamengo tage tilbage til Gávea med en 1-3 sejr og en midlertidig førsteplads i gruppespillet. Læs mere


14-03-2015

Dom over fodboldbøller

Den brasilianske domstol afsagde fredag dom over en gruppe af Flamengos fans fra Torcida Jovem, der tilbage i januar trængte ind i Macaés omklædningsrum.
Dommen lød på et års karantæne fra samtlige af Flamengos sportslige begivenheder. Samtidig skal de dømte holde sig væk fra stadion - i en radius af 5 kilometer på kampdage - og må ikke udgive sig for at være medlemmer af Torcida Jovem. Såfremt de dømte ikke overholder dommen, vil bøden være 20.000 realer, hvilket svarer til ca. 50.000 kroner. Det er nu halvanden måned siden, at en udbrydergruppe fra Torcida Jovem raserede Macaés omklædningsrum og terroriserede spillerne på Estádio Claudio Moacyr de Azevedo, da Flamengo i første runde af Campeonato Carioca mødte Macaé. Til alt held blev episoden filmet af overvågningskameraerne på stadion, så retten i Rio havde ikke svært ved at identificere de implicerede. Episoden gav en kedelig start på Campeonato Carioca og var også skyld i diverse meningsudvekslinger i pressen mellem Macaés træner Josué Teixeira og Flamengos ditto Vanderlei Luxemburgo. Læs mere

12-03-2015

Paulinho redder dagen
Campeonato carioca 9. runde


Efter en yderst middelmådig første halvleg, fik Flamengo vendt et truende 0-1 nederlag til en komfortabel 2-1 sejr, da de i nat mødte Volta Redonda. Aftenens helt var ingen andre end Paulinho, der spillede sin første turneringskamp i mere end seks måneder efter en knæskade.  Sejren betyder, at Flamengo stadig hænger på i toppen af gruppespillet i Campeonato Carioca. Med resultatet er Flamengo nu oppe på 20 point efter ni kampe, hvilket er lig med en midlertidig 2. plads, da de nærmeste konkurrenter fra Vasco og Fluminense først spiller kamp her til aften. Læs mere

08-03-2015

Marcelo Cirino topscorer med to mål mod Friburguense
Campeonato Carioca 8. runde


Efter to svage runder er Flamengo tilbage på sporet i Campeonato Carioca, som er det regionale statsmesterskab i Rio. Med en komfortabel 2-0 sejr over Friburguense kunne de kun 6.145 betalende tilskuere se Marcelo Cirino nette to gange for hjemmeholdet og derved bringe Flamengo på en provisorisk 2. plads i ligaen. Med sejren har Flamengo 17 point efter otte kampe og er kun to point efter Botafogo, der i aften møder Fluminense, som pt. er nummer fire med 15 point. Læs mere.

08-03 2015

Da Flamengo var verdens bedste
1981

Norske Pål Ødegård, har skrevet om dengang Flamengo viste vejen, og satte brasiliansk klubfodbold på verdenskortet. Læs om dommerskandaler og om triumfen i Tokyo mod Liverpool. Klik på billedet for at læse den fantastiske historie.


06-03-2015

Pointab og afsked efter 519 kampe
Campeonato Carioca og Leo Moura

For Flamengo har den forgangne uge været en begivenhedsrig affære, der bød på alt fra lokalderby til en rørende afsked med en af klubbens store spillere.
Efter pokalsejren over Brasil de Pelotas d. 25. februar var Flamengo stadig ubesejrede i 2015, hvilket var et godt udgangspunkt før lokalopgøret mod Botafogo d. 1. marts. Udover håneretten var opgøret mellem de to hold også en duel om at holde fast i toppen af statsmesterskabet. De 44.329 tilskuere fik dog ikke det brag, de havde forventet - trods en festlig stemning til ære for Rio de Janeiros 450 års fødselsdag. I samme anledning havde Flamengo valgt at afsløre deres nye 3. trøje, som består af fire felter i rød og sort i stedet for de klassiske striber.  I en kamp, hvor Flamengo var bedst, var det dog Botafogo, der trak det længste strå, da et stolpeskud i det 82. minut ramte Paulo Victor i ryggen og derved rullede over stregen. Dermed fik Flamengo sit første nederlag og dumpede ned på 5. pladsen - fire point efter duksene fra Bortafogo. Læs mere

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu