optakt 38. runde - Flamengo

Go to content

Main menu:

optakt 38. runde

Arkiv > 2016 > December
Grundet den frygtelige ulykke med Chapecoense er al fodbold i Brasilien suspenderet, men selvom alle klubber sørger, er fodbolden ikke gået helt i stå. Efter Flamengo forlængede kontrakten med træner Zé Ricardo, er klubben begyndt på at tænke på sæsonen 2017, der begynder sidste weekend i januar, hvor Flamengo møder Boa Vista i statsmesterskaberne.  Ulykken med Chapecoense har også sat sine spor hos Flamengo.Her har man ligesom de andre klubber i Serie A, skiftet klublogoet ud med Chapecoenses logo i en sort udgave. Samtidig har spillere, direktion og fans mindet spillere som Cleber Santana, Marcelo og Arthur Maia, der begge har spillet i den rød-sorte trøje. Samtidig har Ze Ricardo offentligt udtalt, at han havde stor respekt for Chapecoenses træner Caio Junior, som han mødte tidligere på året, da de to klubber stod overfor hinanden. I respekt for alle de omkomne ved ulykken havde Flamengo aflyst træningen tirsdag, og onsdagen blev brugt på refleksion, hvor spillerne selv bestemte, om de havde lyst til at træne. Derudover har Zico, Flamengos største spiller til dato, dedikeret årets udgave af showkampen Jogo das Estrelas til ofrene for den tragiske flyulykke. Jogo das Estrelas er en tilbagevendende begivenhed, hvor Zico den 28. december har inviteret en masse fodboldkyrofæer til Maracanã for at samle penge ind til et velgørende formål. Flamengos veteranafdeling FlaMaster har også valgt at vise deres respekt og har sat et sørgeemblem på forsiden af deres hjemmeside. Der går nok endnu et par dage, før tragedien ikke præger hverdagen hos Flamengo, og hændelsen vil efter al sandsynlighed også være en del af kampen, når de rød-sorte besøger Atlético PR på Arena Baixada i den 38. og sidste runde af det brasilianske mesterskab.
 
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu