Rodada32 - Flamengo

Go to content

Main menu:

Rodada32

Arkiv > 2013 > arkiv2013 > November2013

Desværre blev forventningerne ikke indfriet, og på trods af chancer i begge ender blev oplevelsen ikke total, da kvaliteten af spillet ikke levede op til, hvad der var forventet. På trods af kampens mange chancer så affæren længe ud til at slutte målløs. Først i sidste minut lykkedes det ’O Rubro Negro’ at afgøre kampen og slutte aftenen af med en 1-0 sejr.
Kampen:
Kampen begyndte godt, og begge hold satte sig i selen for at få det spilmæssige overtag. Efter lidt kamp på midten fik Flamengo efter syv minutters spil deres første chance. ”Boret” Hernane var klar foran mål, men Leandro Euzebio kom højest og fik clearet. Fluminense formåede først at komme til en reel afslutning efter et kvarters tid, hvor Biro Biro fik testet Paulo Victor i Flamengos mål. Efter Fluminenses chance var det igen Flamengos tur til at melde sig ind i kampen, og minuttet senere fik Hernane endnu engang chancen for at stemple ind. Men som resten af spillerne manglede han præcision og fik afsluttet i sidenettet. Holdene skiftedes til at komme til afslutninger, og efter 25 minutter var det Flumineses tur. Jean tog chancen udefra, og da Paulo Victor ikke kunne holde bolden, fik Rafael Sóbis en gylden mulighed. Men til Flamengos held var Paulo Victor også på plads i anden omgang og fik kontrol over bolden.

I halvlegens sidste del blev tempoet taget ud af kampen, og chancerne blev færre. Først efter 40 minutter kom Fluminense til en chance, der burde have bragt den traditionsrige klub fra Rio-forstaden Laranjeiras foran.  Bruno viste gode takter i højresiden og fik spillet bolden på tværs ind i feltet. Bolden ender hos Samuel, der med ryggen til mål spiller bolden ud til kanten af feltet, hvor Rafael Sóbis uden tøven afslutter men rammer forbi både Paulo Victor og målrammen.


Flamengo begyndte anden halvleg offensivt og kom til en løs chance allerede efter små tre minutter. Et frispark langt udefra af Luiz Antonio sørgede for at holde Fluminenses målmand varm, og blot minuttet efter fik Hernane kampens hidtil største chance. Rafinha spiller bolden perfekt ind i feltet til Hernane, der blot skal sætte foden på. Men som det var kendetegnet for kampen, manglede de sidste 10 %, og Hernane kunne tage sig til hovedet over at misbruge så oplagt en mulighed. Herefter gik kampen gevaldigt ned i tempo og kvalitet. Begge hold formåede ikke at kreere noget offensivt, og spillet var præget af fejl og sjusk. Kampen næste store chance var til Fluminense og kom først efter 75 minutter. Fluminenses Rafinha - begge hold har en spiller med dette navn - forsøgte udefra og var tæt på at overrumple Paulo Victor i Flamengos mål.

Forsøget fra Rafinha fik gejsten tilbage hos Flu, der tre minutter senere kunne have lukket kampen. Gum header et hjørnespark mod højre målhjørne, men Leandro Euzébio når ikke bolden, og den går snært forbi stolpen og ud til målspark. Fluminense blev ved med at presse på for at få kampen afgjort, og i deres iver for at få kampen lukket skete det værst tænkelige for dem. I det 89. minut får Flamengo etableret et kontraangreb, og efter lidt småspil på kanten af feltet kan Bruninho spille bolden ud til Rafinha, der sender den på tværs ind foran mål.  Adryan og Hernane er klar foran mål, men Gum kommer dem begge i forkøbet og sender - hårdt presset af Hernane - bolden i eget net. Målet til Flamengo fik Fluminense til at smide håndklædet i ringen, og efter tre minutters overtid kunne de elleve spillere fra Flamengo lade sig hylde af tilskuerne.
Sejren til Flamengo bringer klubben op på 44 point, og selvom nedrykning stadig er en mulighed, er der hele otte point til stregen, hvor Fluminense og Vasco kæmper for overlevelse.
Næste opgave for Flamengo er på onsdag, hvor de hjemme spiller returopgør i pokalsemifinalen mod Goiás. Her kan ’O Rubro Negro’ selv med et 1-0 nederlag gå videre til finalen. Næste ligakamp for Flamengo er på lørdag, hvor mod modstanderen ligeledes er Goiás.

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu