Rodada33 - Flamengo

Go to content

Main menu:

Rodada33

Arkiv > 2013 > arkiv2013 > November2013

Kampen
Begge hold lagde ud i et højt tempo, og efter syv minutter kom den første store chance. De smaragdgrønne spillere fra Goiás var de første, der kom til en afslutning, da en perfekt aflevering endte hos Léo Bonatini, som afdriblede en forsvarer og skød på mål. Til Flamengos held ramte bolden stolpen, og de rød-sorte kunne ånde lettet op. Seks minutter senere svarede hjemmeholdet igen. Gabriel kunne med ryggen til mål aflevere til Hernane, der var konsekvent og skød på mål. Til tilskuernes ærgrelse viste Renan klasse og reddede bolden for de smaragdgrønne.
Efter en god start faldt spillet en smule i tempo og begyndte at virke nervøst. Og afstanden mellem frisparkene blev mindre. Værst var det mellem Hugo og Amaral, der havde deres egen kamp i kampen. Den sluttede efter 32 minutter, hvor Hugo modtog sit andet gule kort og derved måtte gå til omklædning før tid.

Med en mand i overtal tog ’O Rubro Negro’ teten, men selvom Flamengo prøvede at komme igennem Goiás’ forsvar, lykkedes det kun at sætte Renan på prøve, da Amaral forsøgte sig med et godt placeret langskud. På trods af Flamengos overtag og en mand i undertal var det Goiás, der kom tættest på, da Davi på et frispark ramte træværket. Den store chance til Goiás var også første halvlegs højdepunkt, der kort efter endte med stillingen 0-0.
Pausen virkede til at bekomme hjemmeholdet bedst, og efter kun fem minutters spil af anden halvleg kunne Maracanãs topscorer lyne, da han efter et oplæg af Paulinho kunne sende bolden i nettet til en 1-0 føring. Selvom Flamengo var foran, holdte det dem ikke tilbage, og efter 56 minutter fik de chancen for at udbygge deres føring, da Paulinho trængte igennem og skød mod det lange hjørne. Uheldigvis var skuddet for upræcist, og Goiás kunne ånde lettet op. Selvom de smaragdgrønne havde chancerne imod sig, kunne de efter 63 minutter juble, da de bragte lighed i regnskabet. Et frispark sendes ind i feltet, hvor en umarkeret Rodrigo kan heade bolden i mål bag en chanceløs Paulo Victor.

Udligningen fik Goiás til at vågne, og efter 66 minutter holdt Flamengos skytshelgen Thaddæus hånden over de rød sorte. Wellington Júnior forsøgte sig, men Paulo Victor klarede ærterne til stor tilfredshed hos de 10.000 fans. Herefter virkede begge hold tilfredse med det ene point, og ingen af holdende formåede at bryde igennem hinandens forsvar. I kampens sidste minutter forsøgte Flamengo sig med et par forkølede langskud, da hverken Hernane eller Luiz Antonio havde indstillet sigtkornet korrekt. Kampen absolut sidste chance tilfaldt Nixon, der afsluttede, men Renan fik reddet bolden på fornemmeste vis.




 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu