September - Flamengo

Go to content

Main menu:

September

Arkiv > 2015
27-09-2015
Klassikerdag i Rio
Optakt 28. runde Flamengo x Vasco



Selvom aftenens ligakamp ikke afgør mesterskaber, er kampene mellem Flamengo og Vasco noget specielt for de fodboldtossede indbyggere i Rio. De to traditionsrige hold, som gennem tiden har været med til at fortælle historien om brasiliansk fodbold, er kun skygger af de hold, der definerede brasiliansk fodbold i 70’erne og 80’erne.
Vascos sidste storhedstid var tilbage i 1998, da holdet vandt den sydamerikanske udgave af Champions League, Copa Libertadores. Herefter har holdet med det karakteristiske røde Sankt Georgs-kors på brystet (mange fejltolker det som et malteserkors) levet en blakket tilværelse i ligaen, og efter to ture i næstbedste række er holdet tilbage i den bedste række. Sæsonen 2015 startede godt, og Vasco overraskede positivt, da de hentede statsmesterskabet hjem, ved bl.a. at slå Flamengo i semifinalen. Herefter er det dog gået ned ad bakke, og holdet har tabt 16 af de 27 spillede kampe, hvilket betyder, at de på nuværende tidspunkt er næstsidst i ligaen med 8 point op til overlevelse. Men selvom krisen kradser, og ingen levner holdet fra São Januario mange chancer, ser det umiddelbart ud til, at der er lys for enden af tunellen. Efter nogle store lussinger, med bl.a. et 6-0 nederlag til Internacional, er bøtten begyndt at vende, og klubben har i de sidste 4 kampe hentet 10 af sine 27 point. Ydermere har Vasco åbenbart en tendens til at levere varen, når der spilles klassikere i Rio. I statsmesterskabet blev det til fire sejre, to uafgjorte og kun et enkelt nederlag. I pokaltuneringen er billedet det samme med en sejr og en uafgjort, og i ligaen har Vasco vundet begge sine klassikere mod hhv. Fluminese og Flamengo. Læs mere her

07-09-2015
4 sejre og 4 nederlag (på stribe)
Brasileirão 23. runde


Der var lagt op til en klassiker af de større, da Flamengo og Fluminense i aftes mødte hinanden foran 59.999 tilskuere på Rios berømte stadion Maracanã.
Begge hold havde alt at vinde, og kampen blev en særdeles underholdende affære, hvor Flamengo trak det længste strå, og derved gik forbi Fluminense i tabellen. Efter en svingende start på sæsonen ser det nu ud til at Flamengo er kommet på rette køl, og kan nu sætte et realistisk mål om at ende i top 4. Sejren betyder nu at Flamengo er på 6. pladsen med 35 point efter 23 kampe. Fluminense er, i modsætning til Flamengo, på vej ind i en lille krise da holdet ikke har vundet de sidste fire kampe. Til dagens kamp var de yderligere svækket da hverken Fred eller Ronaldinho var at finde i startopstillingen. Læs mere
03-09-2015

”Danskermål” i Nordøstbrasilien
Brasileirão 22. runde



Efter en sikker 3-0 sejr i aftes kan Flamengo nu begynde at snakke om placeringer i den sjovere ende af tabellen. Flamengo var hjemmebanehold, til trods for kampen var henlagt til Natal i det nordøstlige Brasilien, og de 22.825 tilskuere blev vidne til en kamp, hvor ”hjemmeholdet” styrede begivenhederne, og den tidligere AaB’er Kayke scorede to af Flamengos tre mål. Det var tredje sejr i træk for de rød-sorte, hvilket er første gang inden for de sidste tolv måneder. Sejren betyder nu, at Flamengo er på 8. pladsen med 32 point efter 22 spillerunder, mens Avaí med 23 point rykkede under nedrykningsstregen.
Sejren var bestemt ikke ufortjent, og selvom Avaí startede godt, holdt de ikke distancen og knækkede efter Flamengos første mål. Næste runde byder på en ægte klassiker, når Maracanã på søndag lægger græs til FLA-FLU, som er en institution i brasiliansk fodbold. Læs mere

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu